Foto: Ivan Brodey
Øget velstand, nye rejsevaner og billigere flybilletter har betydet en kraftig vækst i antallet af passagerer.
I 1998 blev Norges vigtigste internationale lufthavn, OSL Gardermoen, bygget til at kunne klare 17 mio. passagerer om året. Men allerede i 2001 var antallet af passagerer 21 millioner.
Behovet for en udvidelse var åbenlyst. Avinor ville udvide ved at tilføje endnu en finger og udvide den centrale terminal. Ambitionen var klar: De ville fordoble kapaciteten med det mindst mulige klimaaftryk. Bæredygtige og energieffektive løsninger blev derfor pejlemærker gennem hele udvidelsesprojektet.
Men ville det være muligt at halvere energiforbruget i udvidelsen? Kunne det lade sig gøre at bygge en lufthavn, der havde certificeringen BREEAM Excellent? Og hvordan skulle verdens mest energieffektive lufthavn se ud?
Vores kunde Avinor havde meget høje ambitioner, når det drejede sig om at sætte det mindst mulige klimaaftryk: De ønskede at halvere energiforbruget sammenlignet med den eksisterende terminal.
Man skal forestille sig, at fingeren vender ryggen til solen om sommeren og holder på varmen om vinteren. På den måde reducerer man behovet for nedkøling og opvarmning. Den ovale rørform er også en meget effektiv måde at reducere overfladen på.
Den ovale form på fingeren gør det muligt at have samme isoleringstykkelse i taget og på siderne. På den måde opnår man en høj isoleringsevne i næsten hele bygningen.
Glas er det element i en bygning, der slipper mest energi ud. Vi gør meget ud af at få glasproducenter til at fremstille glas med ekstraordinært gode isoleringsevner. Det var en vigtig faktor for opnåelsen af så lavt et energiforbrug.
Sne fra airside-området pløjes ned i en 4,5 meter dyb snebeholder. Om sommeren køler smeltevandet lufthavnsterminalen.
Lufthavnen ligger ved siden af et spildevandsanlæg, der lukker store mængder renset spildevand ud i en lokal flod. Vi låner dette vand og udvinder varme fra det, som vi kan bruge til at opvarme lufthavnsterminalen med.
Det nye ventilationssystem genindvinder 85 procent af bygningens energi. Tidligere har 80 procent været standarden, men med T2-projektet er 85 procent blevet branchestandarden.
Selve opførelsen af bygningen skulle forbruge så lidt energi som muligt, men projektteamet lagde også meget arbejde i at finde en bæredygtig løsning på, hvordan energien skulle produceres. Når det gjaldt køling, leverede de kolde norske vintre løsningen på den mest naturlige måde.
Oslo Lufthavn havde allerede et af verdens mest avancerede snerydningssystemer, da der regelmæssigt skal ryddes sne fra landingsbanerne og rullevejene om vinteren. Med COWIs løsning pløjes sneen ned i et 4,5 meter dybt hul på lufthavnens airside-område. Den samlede opbevaringskapacitet skønnes af være 90.000 m3, når det fyldes op til 9 meter over terræn.
Når temperaturen stiger i løbet af foråret, dækkes sneen med træflis. Når sommeren kommer, og behovet for køling stiger, distribuerer de smeltevandet til terminalen for at holde den kølig.
Ligesom sne anvendes til at køle terminalen, anvendes der også bæredygtige løsninger til at opvarme terminalen. Lufthavnen ligger ved siden af et kommunalt spildevandsanlæg, der lukker renset spildevand ud i en lokal flod.
Med COWIs løsning til opvarmning låner lufthavnen dette vand og udvinder energien fra det ved at sænke temperaturen til ca. 1 grad, før det lukkes ud i floden.
Derefter raffineres varmen ved hjælp af en totrins varmepumpe, inden den ledes ind i fjernvarmesystemet, der styres fra den nye terminal.
"At være i stand til at afkøle med sne om sommeren og varme op med renset spildevand om vinteren er ganske imponerende ud fra et bæredygtighedssynspunkt, og det har også givet os ingeniører nogle spændende udfordringer," siger Frode Fjeldstad.
Den nye T2-terminal er baseret på de samme æstetiske principper som den oprindelige del af lufthavnen, men denne gang med en anden arkitektonisk tilgang centreret omkring spørgsmålet: "Hvordan kan vi minimere klimaaftrykket?"
Hvert enkelt materiale blev grundigt undersøgt for at sikre miljømæssigt optimale valg. Nogle af svarene findes i den rørformede finger, som gør det muligt at anvende den tykke isolering hele vejen rundt om bygningen,” siger Gudmund Stokke, arkitekt, hovedpartner og formand for Nordic – Office of Architecture.
Fotos: Nordic - Office of Architecture
En af de største arkitektoniske udfordringer, forklarer Gudmund Stokke, var at bevare den eksisterende terminals kvaliteter med hensyn til æstetik og atmosfære, samtidig med at vi fordoblede kapaciteten. Bygningen var beskyttet af Riksantikvaren (direktoratet for kulturmindeforvaltning) og elsket af brugerne. Mange var skeptiske over for de foreslåede ændringer.
"Den rørformede finger bliver bredere og åbner sig, der hvor den møder den originale bygning. Kontakten er så let, at vi har kalder den ”butterfly connection”. Det var en vigtig løsning på en betydningsfuld arkitektonisk udfordring."
Brugen af BIM var central for udformningen af T2. På et tidspunkt under udarbejdelsen af designet, skulle BIM-modellen efter sigende have været verdens største. Avanceret brug af BIM er blevet en vigtig forudsætning for succes på komplekse projekter, forklarer Frode Fjeldstad.
"Kunden har fuld adgang til modellen hele tiden og kan komme med feedback under hele processen – ikke kun ved diverse milepæle.”
Projektet har også haft stor betydning for de COWI-ingeniører, der skal udforme morgendagens bæredygtige løsninger. I alt 228 medarbejdere fra COWI har arbejdet på projektet, siden det startede i 2009.
Frode Fjeldstad er en af de mange personer, der har haft kontor i lufthavnen de seneste år. Det har været gode år, forsikrer han.
"Jeg er meget stolt af at have bidraget med bæredygtige løsninger, der har medvirket til at gøre OSL til den mest klimavenlige lufthavn i verden – og den eneste, der har bedømmelsen BREEAM Excellent. Det synes jeg virkelig er noget at være stolt af".
PLACERING:
Oslo
PERIODE:
2009 - igangværende
KUNDE:
Avinor
COWIS YDELSER: